Året der gik

By 13. marts 2017Nyheder

2016 var året, hvor FleksEnergi blev en del af House of Energy. Vi er stadigvæk FleksEnergi – præcist som du kender det – men vi er blevet en del af noget større. Sammen står vi nemlig stærkere.   
 
Vi har taget et nyt hus i brug – og vi er glade for at kunne byde dig indenfor. Det er ikke et egentlig hus af mursten og mørtel. Det er et virtuelt hus. House of Energy er en klynge for dig, som arbejder med bæredygtige energiløsninger i Nordjylland. Vi arbejder med 5 fokusområder: vindenergi, grønne gasser, energieffektive løsninger, det integrerede energisystem og fjernvarme som FleksEnergi repræsenterer.

I House of Energy kan du møde andre medlemmer og udveksle erfaringer, skabe nye ideer og forretningsmuligheder på tværs af fjernvarme og de andre energiteknologier. Du kan møde energiforskere fra Aalborg Universitet, der kan hjælpe med at udvikle nye teknologier. Og du kan møde konsulenter fra NordDanmarks EU-kontor, der hjælper med at skaffe midler fra EU til at finansiere projekter med.

Hvis du løbende vil følge med i, hvad der sker i House of Energy kan du følge med på LinkedIn eller på house-of-energy.dk.

House of Energy er sat i verden for at hjælpe jer med at skabe vækst, arbejdspladser og eksport inden for bæredygtige energiteknologier. Vi har som mål at trække markant flere EU-projekter til området, koble gode ideer med grønne penge, og vi vil arbejde benhårdt på, at det kommer til at ske til gavn for jer og regionen.

Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med jer.

Hanne Skovby

Projektleder, FleksEnergi part of House of Energy